Phenquestions
I dagens artikel vil vi lære mere om denne ramme. Vi viser dig metoden til kontrol af alle diskvolumener, som din LVM kan administrere. Endelig vil vi angive nogle fordele ved at bruge LVM efterfulgt af afslutningen af vores artikel.
En detaljeret forklaring på LVM:
Som vi allerede har nævnt, at konceptet med at bruge LVM ligner meget virtualisering; derfor er dets arbejde også mere eller mindre det samme som virtualisering. Vi vil forsøge at forstå funktionen af LVM ved at skabe et eksempel på et scenarie. Generelt har vi en fysisk enhed, der er opdelt i flere partitioner. Alle disse partitioner har et filsystem installeret på dem, som kan bruges til at styre disse partitioner.
Vi ved dog, at vi også kan have flere fysiske enheder i stedet for kun at have en enkelt fysisk enhed. I dette tilfælde har hver af disse fysiske enheder sine egne partitioner og de respektive filsystemer. Forvaltningen af alle disse partitioner kan blive et rod, hvis det håndteres som det er. Det er her, begrebet logisk volumenstyring spiller ind. Det giver dig mulighed for at samle alle partitioner på forskellige fysiske enheder i en enkelt logisk volumengruppe, hvorfra de kan styres centralt.
Denne volumengruppe er en kombination af brugt og ubrugt diskplads. Fra denne volumengruppe kan du udtrække flere logiske diskenheder afhængigt af dine krav. Desuden kan den nøjagtige plads, der er tildelt hver logiske volumen, også øges eller formindskes afhængigt af dine behov. Derefter kan du have separate filsystemer til hver af disse logiske diskenheder. På denne måde kan du administrere det samlede lagerplads mere effektivt og kan tildele det ubrugte plads til alle de brugere, der beder om det uden problemer.
Før du logisk partitionerer din fysiske disk, skal du have viden om alle de diskenheder, som din LVM kan få adgang til og administrere. Derfor vil vi forklare dig metoden til at kontrollere alle de volumener, som LVM kan administrere i det følgende afsnit af denne artikel.
Bemærk: Vi bruger Linux Mint 20 til at demonstrere denne metode.
Metode til kontrol af alle de volumener, som LVM kan styre:
For at kontrollere alle de diskvolumener, som LVM kan administrere, skal du køre en diskscanning, som kan udføres på følgende måde:
Først lancerer vi terminalen i vores ønskede Linux-distribution, som i dette tilfælde er Linux Mint 20. Dens terminal vises i nedenstående billede:
Nu kører vi kommandoen til diskscanning i terminalen på følgende måde:
Diskskanningsprocessen kræver root-brugerrettigheder. Til det skal du bruge nøgleordet "sudo" inden denne kommando. Men hvis du allerede er logget ind på rodbrugerkontoen, har du lov til at udelade dette nøgleord.
Når du har kørt denne kommando i din terminal, vises detaljerne på alle diskvolumener på din skærm som vist på billedet nedenfor:
Fordele ved LVM:
Følgende er nogle af de største fordele ved at bruge logisk volumenadministration eller LVM:
- Det giver dig mulighed for effektivt at administrere og udnytte din fysiske diskplads.
- Det er i stand til at skabe sådanne logiske diskenheder, hvis kapacitet kan øges eller formindskes afhængigt af dine behov.
- Hvis du agter at holde sikkerhedskopier af dine data på flere logiske diskenheder, øger dette tilgængeligheden af dine data.
- En ny fysisk enhed kan let tilføjes under lydstyrkegruppen med nul nedetid og uden serviceforstyrrelser.
- LVM giver dig mulighed for at opdele en enkelt fysisk enhed i flere logiske partitioner, ligesom det også giver dig mulighed for at integrere flere fysiske enheder i en enkelt volumengruppe.
Konklusion:
Denne artikel gav dig en kort oversigt over logisk volumenstyring, som er en meget vigtig ramme for Linux-operativsystemet. Uden denne ramme har vi meget begrænsede muligheder for at styre vores lagerplads. Disse muligheder løser heller ikke konflikterne mellem de forskellige brugers lagerbehov. Derfor betragtes LVM som en væsentlig komponent i Linux-baserede systemer.
